Børn udvikler sig blandt andet gennem kreativitet og leg. De fleste forældre ønsker at understøtte denne udvikling. Derfor er det en god ide at få indrettet barnets værelse, så der er plads og mulighed for sjov og leg. Det giver barnet lyst til at opholde sig inde på værelset.
Mangler I gode ideer til, hvordan I får indrettet et godt børneværelse, hvor jeres barn har mulighed for at udfolde sig? Så læs med herunder hvor I får gode tips og ideer.
Gør rummet anvendeligt
Dit barn bruger måske meget af fritiden på sit værelse. Enten alene eller sammen med legekammerater. Derfor bør selve rummet også være børnevenligt etableret. Tjek at dit barn ikke kan komme til skade. Er radiatoren dårlig placeret i rummet eller har den skarpe kanter? Byg evt. en kasse rundt om radiatoren eller afdæk de skarpe kanter, så dit barn ikke kan slå sig.
Det kan ligeledes være værd at tjekke værelsets gulv. Er der mange sprækker? Eller risikerer dit barn at få splinter i fødderne? Overvej om gulvet skal slibes. Alternativt kan I vælge at udskifte gulvet. F.eks. til et nyt egetræsgulv her på børneværelset eller i hele boligen. Se mere her.
Giv barnet mulighed for kreativitet og leg
Når gulve, vægge og andre detaljer er på plads, kan I overveje, hvilke møbler jeres barn skal have på sit værelse. En seng, et bord og en stol er essentielt. Derudover er det godt med en reol og en kommode. Her kan barnet opbevare sine legesager og sit tøj. Invester i bolde, måtter og redskaber, som barnet kan lære med. Det styrker motorikken og giver dejlig motion. Mange forældre vælger også at opsætte en ribbe på børneværelset. En ribbe er et sjovt og anderledes redskab at have på værelset. Samtidig træner det jeres barns muskler, når han eller hun kravler op og ned ad ribben.