7 madvaner mod forhøjet blodtryk


Vidste du, at helt almindelige fødevarer kan påvirke dit blodtryk? Hvis du har forhøjet blodtryk, kan du med fordel ændre til en sundere kost, tilføje mere motion i hverdagen og holde løbende øje med dit blodtryk med en blodtryksmåler af høj kvalitet.

Hvis du har forhøjet blodtryk, bør du naturligvis altid gå til lægen. Det kan være nødvendigt at få medicin, men sund kost og motion er et rigtig godt supplement. Så lad os gennemgå et par nemme områder at ændre på:

Salt

Skru ned for saltet, hvis du kan. For nogle kan det tage flere uger at vænne sig til, men bare rolig – det kommer. Hvis du får for meget salt i maden holdes væsken tilbage i blodkarrene, hvilket får blodtrykket til at stige.

Frugt og grønt

Frugt og grønt er altid sundt – forhøjet blodtryk eller ej. Men mange af os spiser slet ikke nok. Vi har brug for frugt og grønt for at få plantestoffer og fibre samt magnesium og kalcium. Det er to vigtige og blodtrykssænkende mineraler. For nogle kan det være nødvendigt at supplere med egentlige kosttilskud for at få nok magnesium og kalcium.

Spis eksempelvis ingefær, oliven, aubergine, hvidløg og vandmelon for at få god effekt på dit blodtryk.

Mørk chokolade

Mørk chokolade med et kakaoindhold på minimum 70 % har blodtrykssænkende effekt. Chokoladen forbedrer ifølge forskning arteriernes evne til at slappe af og udvide sig. Det får blodtrykket til at falde. En daglig dosis på ca. 6 gram mørk chokolade kan gøre en forskel. For selvom effekten ikke virker voldsom, er den nu betydningsfuld.

Fedt og sukker

De almindelige kostråd gælder også for dig med forhøjet blodtryk. Og lever du efter dem, kan de have endnu større effekt netop på grund af dit blodtryk. Derfor bør du skære ned på sukkeret og reducerer dit indtag af fedt, hvis det er for højt. Du kan altid få rådgivning hos din læge eller ernæringseksperter.

Væske

Kroppen har brug for masser af væske for at fungere optimalt. Så drik altid mindst 1,5 liter vand om dagen. Undgå derudover stærk spiritus og for meget kaffe. Du bør højest drikke en kop kaffe om dagen.

Fiskeolie

Husker du at få fisk? Vi har brug for de fede fisk med masser af omega-3 fedtsyrer. Effekten svarer til at skære ned på saltet i maden eller dyrke mere motion hver dag. Så gør du alle tre ting, er du rigtig godt på vej. Får du ikke nok omega-3 gennem dine fødevarer, kan det være nødvendigt med tilskud.

D-vitamin

Vidste du, at mangel på D-vitatmin kan give forhøjet blodtryk? Det er der ikke mange, der gør. Derfor oplever mange også, at blodtrykket varierer fra sommer til vinter. Det er som regel højere om vinteren, da vi ikke får sol nok på vores breddegrader. Ekstra tilskud af D-vitamin gør dog ikke den store forskel, hvis du ikke er i decideret mangel. De øvrige madvaner er til gengæld altid en god idé, da de også påvirker din generelle sundhed.

 

Så hold godt øje med dit blodtryk. Det er en hurtig indikation på at din krop måske ikke er helt i balance.