Stimulér dit barns udvikling med et legekøkken


Et legekøkken giver dit barn mange timers underholdning. Ved at efterligne deres mor og far i køkkenet udvikler de både kreativitet, motorik, sprog og fantasi. Legekøkkenet giver mulighed for at lade fantasi og udvikling smelte sammen i en kreativ, sjov og lærerig rollespilsleg. Netop rollespil er en vigtig del af dit barns udvikling, fordi det er med til at stimulere dit barns fantasi. Samtidig er rollespillet en leg, hvor dit barn kan efterligne mor og far og på den måde få en fornemmelse for, hvordan det er at være voksen.

 

Et legekøkken stimulerer dit barns kreativitet, fordi hjernen bliver aktiveret på en helt anden måde, når de pludselig skal efterligne mors og fars ”leg” i køkkenet. Både gennem deres observation af, hvad du gør i køkkenet, og gennem deres iver efter at efterligne udvikles deres kreativitet. Dit barns motorik bliver udviklet i takt med, at de forsøger at efterligne din måde at skære frugt på, smøre madder på eller røre rundt i gryder på.

 

Mange timers lærerig underholdning med et legekøkken

Legekøkkenet er på alle måder en effektiv måde at stimulere dit barn på og udvikle deres kreative, sociale og motoriske færdigheder på. Legekøkkenet bliver et socialt centrum, hvor familien bringes sammen om en leg, der kan vare flere timer. Børn elsker at efterligne mor og far, og legen i et køkken åbner op for dit barns nysgerrighed i køkkenet og skaber en interesse for madlavning. Du får mulighed for at deltage aktivt i udviklingen af dit barns færdigheder, både gennem sprog og fantasi.

 

Legen involverer masser af snak, imens dit barn efterligner din færden i køkkenet. Ved at lege med i legekøkkenet, dække bordet og smage på deres mad, kan du lære dit barn om de forskellige genstande i køkkenet og være med til at udvikle de sproglige færdigheder. Barnets fantasi slippes løs, og der er ingen grænser for, hvor fantasien tager legen hen. Dit barn vil helt sikkert elske det!