Strikning for alle


At strikke er en kunstart, som er gået i arv i mange generationer. Når du har strikket din første maske, er der kun en vej, og det er frem og tilbage. Strikning er blevet populært, både fordi det er nem måde at sætte sit eget præg på garderoben, men også fordi det er afslappende og faktisk kan hjælpe dig med at slappe af efter en lang arbejdsdag. Der findes mange forskellige strikketeknikker, som gør det muligt at fremtrylle en bred vifte af smukke mønstre i garn. Petiteknit skaber smukke strikkeopskrifter, som både henvender sig til voksne, børn og de mindste.

Sådan kommer du i gang med at strikke

Hvis du ønsker at komme i gang med at strikke, så er det egentlig ganske simpelt. Det er selvfølgelig nødvendigt at anskaffe sig noget garn. De fleste nybegyndere vil have glæde af at begynde med garn i 100% bomuld. Det næste du har brug for er selvfølgelig et sæt strikkepinde og gerne et sæt rundpinde. Du skal vælge strikkepinde efter, hvilken opskrift du ønsker at gå i gang med. Dette vil fremgå af opskriften. Du vil også have stor glæde af at anskaffe dig et målebånd, en stoppenål og gerne en hæklenål. Hvis du aldrig har prøvet at strikke, kan det virke uoverskueligt at komme i gang. Hvis du ikke kender en, som kan lære dig at strikke, findes der et stort udvalg af YouTube-videoer, som kan hjælpe dig med at komme godt i gang med at strikke.