Skal der stå kondition, koreografi og bevægelse på skemaet næste år?


Rigtig mange unge mennesker vælger hvert år at tage et år eller to på efterskole. Der findes nemlig rigtig mange efterskoler, som alle er med til at skabe fremtidens unge mennesker. Et efterskoleophold i forlængelse af folkeskolen er nemlig et oplagt sted for de unge mennesker til at få mulighed for at lære sig selv bedre at kende, og blive klogere på hvad fremtiden skal bringe. Derfor findes der også en lang række forskellige typer af efterskoler – nogle er fagspecifikke og tilbyder særlige linjer indenfor naturfag, biologi og kemi, andre fokuserer på udeliv, heste og ridning, andre på spring og gymnastik – og nogle tilbyder linjefag med udgangspunkt i dans og bevægelse.

Jazz, Hip hop eller musical?

Hvis dine børn interesserer sig for dans og bevægelse, kan det klart anbefales at undersøge muligheden for at vælge dans på efterskole som linjefag. Her får dine børn mulighed for at gøre sig god erfaring inden for forskellige dansegenre såsom jazz, Hip hop, showdance og musicals og mange flere. Men at dans står højt på skemaet, betyder ikke at det faglige indhold nedprioriteres. Der står dans på skemaet tre gange om ugen i to timer, og resten af tiden bruges på almindelige fag kendt fra folkeskolen såsom matematik, dansk, tysk og engelsk.

Hvad kan et efterskoleophold tilbyde?

Et efterskoleophold med linjefag i dans og bevægelse byder på meget mere end blot konditions- og motoriktræning. Hvis dit barn samtidig oplever at være skoletræt, kan et varieret skema med både fysisk udfoldelse og traditionel undervisning være en god løsning. Udover den fastlagte danseundervisning står danselokaler træningsfaciliteter til fri afbenyttelse, og de unge har mulighed for at få råd og vejledning i forhold til kost. Desuden beretter mange unge om, at de gennem deres efterskoleophold har fundet venskaber for livet, og de oplever at udvikle sig både fagligt, personligt og socialt.