Sådan arrangerer I en hyggelig klassefest


Er du med i et forældreråd som har fået til opgave at arrangere klassefesten? Så er du landet det rette sted. Sammen med de andre forældre har I en unik mulighed for at give jeres børn en fantastisk fest. En klassefest styrker sammenholdet i klassen og giver eleverne en større glæde ved skolelivet. Læs med herunder og få gode råd til at arrangere en god klassefest.

Hvor skal festen holdes?

Start med at undersøge hvor I kan holde festen. Er der et forældrepar som kan lægge hus til? Eller nogen med en stor have, hvor I kan slå et festtelt op? Sørg for at vælge et sted hvor jeres børn kan rende rundt og lege frit uden, at de forstyrrer.

Uden mad og drikke duer helten ikke

Til en klassefest hører sig også lækker mad til. Tag en snak med de andre forældre om hvad jeres børn skal have at spise. For at slippe for besværet med madlavningen, vælger mange at bestille catering til klassefesten. Catering er en nem og lækker løsning, og I finder let catering til alle formål – også klassefesten.

Sørg også for lækre drikkevarer til jeres børn. Indkøb både vand, sodavand og lemonade så der er drikkevarer til enhver smag. Gør det ekstra festligt ved at lave en lille velkomstdrink til børnene. Hæld rød sodavand i champagneglas og pynt med en lille paraply for at skabe en festlig stemning.

Sjov underholdning til børnene

Selvom jeres børn nok skal hygge sig med at finde på egne lege, så kan det være sjovt og underholdende for børnene, at I voksne har planlagt underholdning til børnene. I kunne f.eks. arrangere stopdans, ballondans eller en anden dansekonkurrence.

Har I mod på at gå all-in? Forbered et sjovt teaterstykke for børnene. De vil elske jer for det – og skuespillerne skal nok blive populære blandt børnene.