Det er i løbet af de seneste par årtier blevet meget populært, at have sten som belægning i bag- og forhaver. I sær er herregårdssten populære, og de er faktisk den mest købte belægningssten i Danmark. Det skyldes formentlig, at herregårdssten skaber et lækkert og moderne udtryk, de er nemme og holde, og de er fuldstændig tidsløse, hvilket vil sige, at de ikke mister deres popularitet efter nogle år. Samtidig findes der mange forskellige former for herregårdssten til belægning. Eksempelvis er der forskellige farver, former og lignende afhængig af dine ønsker. Netop derfor er herregårdssten ideelle, for dig der ønsker ny belægning i haven.
Herregårdssten er lavet af beton, hvilket gør, at de er ekstremt holdbare, idet beton er et stærkt materiale, der holder mange år. Herregårdssten har et forholdsvis rustikt udseende, der minder lidt om hugget granit, hvilket giver haven et naturligt og moderne udtryk. De er desuden kendetegnet ved nogle slåede kanter, hvilket ligeledes bidrager til det meget rustikke og lækre udtryk. Samtidig fås stenene i mange forskellige farver og nuancer eksempelvis grå, sort/antracit, brun, rød, grå og mange flere. Udover at de findes i mange farver, kan herregårdssten også benyttes til mange forskellige formål. Herregårdssten kan eksempelvis både anvendes i havebede, til trappetrin, til kantsikring og så videre.
Herregårdssten er mindre end normale fliser, og det gør dem nemmere at håndtere. Så hvis du er typen, der har lyst til at klare tingene selv og ikke behøver professionelle til at klare opgaven for dig, så kan du sagtens det. At stenene har et mindre format end normale fliser gør også, at du har stor mulighed for at vælge mellem en masse forskellige mønstre. Eksempelvis kan du lave buede stier, du kan skabe et sildebensmønster i selve belægningen, og du kan også skabe nogle kvadratiske mønstre. Herregårdsstenen giver altså mange muligheder.