Idéer til skoleudflugten


Skoleudflugterne med klassen er en fantastisk mulighed for at bringe læring ud i virkeligheden. Er du folkeskolelærer eller forælder til et barn i skolealderen, så kan du læse med her. Få et par kreative fif til den næste skoleudflugt med klassen. Skoleudflugten er fed, fordi den giver eleverne et afbræk fra boblen i klasselokalet. Her får de mulighed for at lære og udvikle sig på en anden måde, end vi gør i klasselokalet. Ikke bare faglige kompetencer bringes i spil, men også de sociale kompetencer – og de er mindst lige så vigtige for vores trivsel!

Hvor går turen hen?

Gør dig overvejelser omkring turens formål. En skoleudflugt kan være lidt et puslespil: det skal være sjovt og spændende, men helst også relevant og i led med læreplanen. Oven i det kommer budgetovervejelser og logistikken. Her er et par bud, du kan vælge og vrage imellem.

  • Den nysgerrige – flere museer arbejder for at bringe læring i børnehøjde. F.eks. har nationalmuseet lanceret en ’kedsomhedsknap’, der bringer overraskelsesmomentet i spil. Du ved simpelthen ikke, hvad der kommer til at ske.

  • Den kreative – tag evt. eleverne med på kunstmuseum (evt. med faget billedkunst), og lad dem lege kunstnere for en dag. Med en blok under armen og en sirlig tommelfinger placeret foran deres synsfelt kan det blive en hyggelig og kreativ dag.

  • Den aktive – bring samarbejde, fysik og mod i spil. Forsøg jer med lidt ”light” teambuilding i naturen, på en militærtræningsbane eller noget helt tredje.

Måske er en aktiv skoleudflugt noget for jeres klasse. Der findes f.eks. klatreparker rundt omkring i landet, hvor seje og modige børn kan udfordre sig selv på det sociale og fysiske. Overvejer du evt. en skoleudflugt på Fyn eller måske en skoleudflugt til Vejle, så finder du gode bud på fysisk aktivitet her.

I sidste ende er det dig, der kender dit barn eller dine elever bedst. God fornøjelse, og rigtig god tur.