Anmeldelse: Er du parat til podcasts?
En gymnasielærer har anmeldt lærervejledningen “Podcasting – en lærervejledning”, som er udgivet af PodConsult.
Jeg har hørt om det. Jeg er gymnasielærer (STX/HF), og mine elever gør det. Jeg har lyst til at prøve kræfter med det både i undervisningen, og i øvrigt. Det handler om podcasts.
Disse smĂĄ, eller store radioudsendelser, som du selv kan indspille, redigere og udgive.
Indholdet er op til dig selv.
Det kan være en udsendelse om en særlig interesse, eller fortællingen om noget interessant, som du er ekspert i og gerne holder foredrag om. Har du typisk en mindre virksomhed, kan det være en kortere fortælling om hvad folk kan bruge lige netop dine tjenester til, interview med interessante mennesker, der fortæller noget dine kunder kan få glæde af, og lign.
Jeg bliver altid lidt skeptisk når folk råber op om hvor nemt det er at gøre noget med teknologi. Jeg har p.t. været på et 2 timers kursus, hvor jeg fik en hurtig introduktion til det at lave en podcast, eller podcasting. Programmet (Audacity) var installeret og teknikken virkede, og der var nogle jeg kunne spørge. Det var sjovt og det lykkedes uden videre problemer at lave en podcast på knapt et minut med musik indlagt i start og slut.
Karin Høghs ”Podcast – en lærervejledning. Kreative ideer til lyd- og videopodcasting i undervisningen – på alle niveauer” (2009), har jeg lige læst i samme anledning. Den er på 105 letlæste sider. Du får en indikation af hvordan du kan komme i gang med det tekniske, og mens du læser er det næsten umuligt ikke at få tanken: ”Det her kan jeg altså også!”.
Vejledningen viser med sine mange eksempler, hvordan det er praktisk muligt at bruge podcasts i undervisningen. Du får også en kort gennemgang af ophavsret og webetik, hvilket kan være meget praktisk. Den del af titlen, der siger ”…på alle niveauer…” er måske lidt ambitiøs. Jeg mener ikke, at sværhedsgraden er tilstrækkelig høj til at den kan bruges på STX / HF, men en gennemlæsning kan give overblik og inspiration. Et kort kursus og læsning af bogen har i hvert fald givet mig blod på tanden.
Synes du om dette indlæg?
Post comment
Bloggen
Følg Skolepod!
Abonner på Skolepods RSS-feed i en blogreader - eks. Googlereader
Kopier RSS Feed (URL)
Kontakt
Tlf (+45) 21 27 60 92
Mail: karin@skolepod.dk
Skype: karinhoegh
Virksomhed: PodConsult - CVR: 29 36 14 79
juni 2, 2010 | Posted in